Forside Det jeg laver Blog Foredrag Cases Digitalt servicetjek Testimonials Nyhedsbrev Podcast Om mig

2024 Copyright © Plead
nyhedsbrevvssome
27. juli 2022

Nyhedsbrevet vs sociale medier - hvem vinder den battle?

...og hvad kan du bruge den viden til?

Det vil jeg give mit bud på i denne artikel, så du har de bedste forudsætninger for at prioritere dine resurser og ikke mindst: dit marketingsbudget!


Lad os starte med at smide data på bordet 📈


Selvom vi i dag har suveræne forudsætninger for at se hvad der virker og ikke virker, så er det de færreste der rent faktisk bruger værktøjer som eks. Google Analytics (GA) - også selvom det er koblet til deres website!

Når jeg holder foredrag eller workshops hos virksomheder, så beder jeg altid om adgang til deres GA - og det giver i langt de fleste tilfælde også en del AHA oplevelser for virksomheden!



Nedenstående vil jeg ridse et eks. op fra en kunde jeg arbejder med, men det er ikke et enkeltstående tilfælde, det er meget samme mønster jeg ser hos de fleste virksomheder, og det er ligemeget om det er BTB eller BTC, og om konverteringen er til salg eller book et møde.


Jeg har været en tur i deres GA for det sidste halve år, og jeg skulle vise dem flg:


👉 Hvor kom deres trafik til websitet fra?

👉 Hvordan konverterede den trafik


Det så således ud:


Facebook


⭐️ I perioden kom der 12.013 unikke brugere til sitet fra Facebook

⭐️ De konverterede 0,79%

⭐️ Det betød en omsætning på kr. 63.459


Nyhedsbrev


⭐️ I perioden kom der 12.770 unikke brugere til sitet fra deres nyhedsbrev

⭐️ De konverterede 2,63%

⭐️ Det betød en omsætning på kr. 385.765


Så antallet af unikke brugere der kommer fra Facebook og nyhedsbrev er næsten ens, men dem der kommer fra nyhedsbrevet konvertere ca. 6 gange bedre!


...og, de har har 7 gange flere fans på Facebook, i forhold til tilmeldte til deres nyhedsbrev!


Det er et mønster jeg ser hos langt de fleste virksomheder jeg arbejder med, og der er flere årsager til det.

Den primære årsag er, at dem der vælger at tilmelde sig et nyhedsbrev, ofte vil være mere loyale og dedikeret, end dem der følger på sociale medier - og så handler det rigtig meget om reach!



Sociale medier vs nyhedsbreve!



Jeg vil godt prøve at ridse lidt forskelle op på sociale medier og nyhedsbreve, så du har lidt baggrundsviden.


D. 21. marts udkommer et nyt afsnit af min podcast: Mobil-Strategi, hvor jeg med en gæst, dykker ned i emnet: "sociale medier vs nyhedsbreve - på mobilen", så vil du have det uddybet, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her - så får du en mail når afsnittet er live 📱

 




Sociale medier


Den helt store udfordring med sociale medier er klart det meget begrænset organiske reach!


Organisk reach er, hvor langt du når ud med et almindeligt opslag på SOME, altså hvor du ikke har brugt penge på at få det ud. 


Meta (selskabet der har Facebook og Instagram) har skruet gevaldigt ned for reach på Facebook og Instagram, så det er nede på et sted mellem 2-5%, hvilket betyder, at hvis du laver et opslag og har 100 følgere, så vil der være 2-5 personer der ser det!

...og få af dem vil reelt set klikke sig videre til dit website!


Så hvis jeg skal ridse det mere konkret op:


👉 Lad os sige du har 25.000 følgere på Facebook

👉 Du laver et opslag

👉 3% ser det = 750 personer

👉 1,5% klikker sig videre til dit website = 11 personer

👉 Din konverteringsrate er under 1%


Det taler sit eget tydelige sprog!

 

Nu er sociale medier langt mere end trafik til website og en konvertering, sociale medier er også et branding medie, som skal sikre du står stærk i andre faser af den digitale købsrejse, men det ændre ikke på, at dit organiske reach efterhånden er så lavt, at det har en minimal effekt!



Der er så flere ting du kan gøre for at øge dit organiske reach, men det betyder måske at du kan gå fra 3% til 4%!


Hvis du nu sidder og tænker: jamen, vores opslag får da ret mange visninger 🤷‍♂️


Så må jeg desværre skuffe dig, for visninger er ikke lig med hvor mange der har set eller læst dit opslag, men hvor mange det potentielt er blevet eksponeret for!


Eks: hvis en bruger ser 3 sek. af din video på Facebook, så tæller det som en visning - hvis de bare scroller og stopper bare ét sekund på dit opslag, så tæller det som en visning.


Hvis vi bare tager video, så vil de fleste opleve, at brugerne i snit kun ser 3 sek. af en video.


Så det kan godt være at du har mange visninger, men det er få procent som reelt set læser/ser dit opslag!


Jeg vil altid anbefale, at virksomheder er på sociale medier, men det handler om at finde ud af hvordan man skal prioritere de forskellige medier, og så er det selvfølgelig helt afgørende, at man er tilstede korrekt, og levere indhold som er relevant!


Det var lidt om sociale medier - håber ikke det har gjort dig helt nedtrykt, men de er altså bare ikke hvad de har været!


Nyhedsbreve


Med nyhedsbreve er det så en helt anden snak!


Vi kan starte med den "organiske" del, for den er egentlig ret nem:


Hvis du har 100 tilmeldte til nyhedsbrev - så kommer du som udgangspunkt ud til 100!


Der er omstændigheder der gør, at dit nyhedsbrev ikke kommer ud til alle, det kan være de ender i spam eller du har inaktive permissions. Jeg linker til en god artikel om det, nederst på siden her.


Hvor mange der åbner dit nyhedsbrev og klikker sig videre, afhænger af din evne til at levere noget relevant indhold - på samme måde som sociale medier.


Nu kan jeg så lave samme regnestykke som med sociale medier:


👉 Lad os sige du har 5.000 tilmeldte til dit nyhedsbrev:

👉 Du udsender et nyhedsbrev

👉 30% åbner nyhedsbrevet = 1500

👉 3% klikker sig videre til dit website = 45 personer

👉 Din konverteringsrate er 2,5%


Det betyder altså, at selvom du "kun" har 5.000 tilmeldte dit nyhedsbrev, modsat 25.000 følgere på Facebook, så vil langt flere blive eksponeret for dit budskab, hvilket er godt for branding, men din omsætning vil også være måske 5-8 gange højere 🔥


Opsummering


Jeg ved godt, at der er forskel på virksomheder, så det eneste jeg vil opfordre til er, at I sikre at få sat bedst mulige tracking op på alle medier, så I har de bedste forudsætninger for at optimere alt det I laver.


Når jeg skal hjælpe virksomheder med deres digitale fundament, så er det klart den hurtigste og billigste måde til at øge deres digitale bundlinje, om det så er salg eller booking af møder. 


Nu handler denne artikel om nyhedsbrev vs sociale medier, men trafikken fra Google er uden tvivl den bedste trafik at få på sit website. Det har jeg også mange artikler om, du kan eks. læse mit blogindlæg om Padelshoppen eller mere overordnet om den digitale købsrejse.


Den digitale krog!



Jeg kan også kun anbefale, at I bliver langt stærkere til at sætte "den digitale krog" på jeres website!


Dem der kommer på dit website, har aktivt valgt det selv, så det vil være super kvalificeret permissions at få til dit nyhedsbrev, men det kræver du har mere end en boks i bunden af sitet med "tilmeld nyhedsbrev".


Det at være god til at sætte "den digitale krog", kan gøre en kæmpe forskel på din omsætning ⭐️


Jeg vil lige slutte af med en video fra et af mine foredrag, hvor jeg taler om den digitale krog:

 




Jeg har også lavet flere artikler om "den digitale krog" - du kan læse en af dem HER,


Generelt vil det bare give mening at have en dedikeret permissionsstrategi, der skal sikre flere tilmeldte til dit nyhedsbrev, og det sker både på dit website - hvor du kan også kan bruge gamification (du kender måske det med et lykkehjul), men også at bruge sociale medier til at hverve permission, ved at lave forskellige leadkampagner. 


Jeg håber du fik lidt god inspiration og ikke mindst: motivation til, at dykke lidt ned i dine tal og sikre du bruger dine resurser og penge, der hvor det giver bedst mening for jer. 


Jeg nævnte et link til en artikel, som skriver om det med nyhedsbreve og reach, den kan du læse her.


digital kunderejse


Hvis du kunne lide artiklen og har mod på meget mere digital inspiration med fokus på digitale kunderejser, digitalisering og ikke mindst: det mobile medie


...så er du velkommen til at følge med her:


👉 Linkedin - her er jeg mest aktiv, med opslag 3-4 gange om ugen

📱 Podcast - jeg har to podcast, en om digitale kunderejser og en om mobilen

✍️ Blog - på min blog er der masser af digital inspiration og mange cases

Derudover har jeg mit nyhedsbrev, så hvis du vil have masser af konkrete cases og digital inspiration direkte i din inbox, så kan du få det her ⭐️
 

 

Hvis du tænker I godt kunne bruge et digitalt indspark i jeres netværksgruppe, konference, ledergruppe, bestyrelse eller målrettet i jeres virksomhed, så kan du læse mere om mine foredrag her.

 

[email protected]

Mobil: tel:+4523246628

 

Tak for din tid, jeg ved den er værdifuld 🙏

Hilsen Peter Schjødt, digital atlet 

3 udvalgte artikler fra min blog
Målet er, at skabe et arkiv af operationelle artikler der skal styrke din bundlinjen 💰

Buzzword
Det digitale buzzword bingo kan blive dyrt for dig
Bliver du også nemt begejstret når du lander i et digitalt bingo spil?
Mobil
En lille detalje der skal pushe til brugernes adfærd på mobilen 📱
Konverteringer på mobilen er blevet halveret, her et lille tip til den del!
Foredrag
Sådan ser en genial og gennemført digital kunderejse ud 🔥
Lige meget hvilken branche du er i, så er der guldkorn at hente i denne case!
Jeg er din atlet i den digitale verden
Følg mig på LinkedIn, book et foredrag, bliv inspireret på min blog eller tilmeld dig mit nyhedsbrev 👇

Linkedin
LinkedIn - mit favorit medie og her jeg er mest aktiv
Jeg laver ca. 2-4 ugentlig post på Linkedin, kun med inspiration der skal styrke din digitale bundlinje
Foredrag
Foredrag i jeres virksomhed, netværksgruppe eller event
Jeg har afholdt mere end 300 foredrag om digitalisering og den digitale købsrejse - og elsker at inspirere!
blog
Den digitale rodekasse - min blog og podcast
Det er min legeplads, jeg brænder for at formidle digital viden, der skal inspirere og motivere til digital succes!
Aha, fedt, inspirerende, dét kan jeg bruge!
Du får kun et nyhedsbrev, hvis jeg mener det får dig til at sige et af ovenstående ord. Peter Schjødt, digital atlet