I denne artikel vil jeg give mit bud på, hvordan du ret simpelt kan digitalisere din jobsøgning, som ikke bare vil give dig de bedste muligheder for at lande drømmejobbet, men også vil styrke dit personlige brand.
Artiklen indeholder 8 videoer med masser af konkrete cases 🎬
Vil du se mit webinar om at digitalisere sin jobsøgning, så kan du gør det LIGE HER - der vil også være link nederst i artiklen.
Først lige denne video, hvor jeg fortæller lidt om baggrunden for at lave denne artikel:
Det står for egen regning, men jeg vil estimere at op mod 95% af dem der søger nyt job i dag, gør det på den helt klassiske måde:
👉 De bruger jobdatabaser for at se efter job
👉 De laver en ansøgning og et CV som en PDF
👉 De laver et opslag på LinkedIn, hvor de ellers ikke er meget aktive, og her poster de deres CV, og beder deres netværk om hjælp
Det er selvfølgelig også vigtige elementer i jobsøgning, men hvis du vil være blandt de 5% der skiller sig ud i jobsøgningen, og dermed de bedste forudsætninger for at lande drømmejobbet, så du udnytte de digitale muligheder langt bedre.
I denne artikel klæder jeg dig på til at digitalisere din jobsøgning!
Det er ikke en artikel du læser igennem på 5 minutter, da jeg har valgt at gå helt i dybden og give alle de tips jeg har til den digitale jobsøgning, og i stedet for at lave en klassisk e-bog (som PDF), mener jeg at dette format virker bedre, da jeg også vil bruge meget video.
Find det store kaffekrus frem, så sætter jeg turbo på den digitale jobsøgning!
Hvad gør en virksomhed når de skal ansætte en ny medarbejder?
Omkring halvdelen af de job der besættes bliver aldrig slået op nogen steder, de kommer via netværk, og det største netværk i Danmark er LinkedIn!
Derfor er det helt afgørende at du er aktiv på LinkedIn, og med det mener jeg ikke at du har en profil og i ny og næ surfer igennem dit feed og giver like. Den tager vi i næste afsnit.
Ellers bliver de fleste job lagt op på forskellige jobportaler, virksomheder bruger rekrutteringsbureauer - eller de laver et opslag på LinkedIn, og beder deres netværk om hjælp.
Det kan se sådan ud:
Især LinkedIn er blevet et populært medie at starte med at søge nye medarbejdere, og det åbner op for nogen helt nye muligheder for dig der er på udkig efter et nyt job, men det kræver du forstår hvad der skal til, hvis du vil komme i spil til de stillinger.
Det skal vi se på nu 👇
Som jeg var inde på, så bliver halvdelen af alle jobs aldrig lagt op på en jobportal, det bliver besat via netværk og rigtig meget via netværket på LinkedIn!
Derfor er det altafgørende at du løbende styrker dit personlige brand på LinkedIn
Hvis du vil have dit netværk til at arbejde for dig, så kræver det at de kender til dine kompetencer, og det sker ikke ved at du laver et opslag med dit CV som en PDF, du skal sætte ind allerede nu, og levere en masse god inspiration og involvere dig i andres opslag.
I denne video fortæller jeg om hvordan jeg skiftede fokus fra at have en masse møder, til at være langt mere aktiv på LinkedIn, og hvordan det har styrket min forretning og mit brand markant.
Det er helt samme indsats du skal lave, hvis du godt vil bruge LinkedIn til at finde dit næste job, og hvis du godt vil bruge dit netværk til at hjælpe dig. Det er iøvrigt også helt samme opskrift, hvis du i dag har et godt job, men på sigt vil bruge LinkedIn til at søge nye udfordringer.
Lets do it:
Her er link til mit webinar om det at styrke dit personlige brand på LinkedIn
LinkedIn profil
Du kan være helt sikker på at de fleste potentielle arbejdsgivere vil tjekke din profil på LinkedIn, hvis du enten har søgt et job, eller hvis du er blevet anbefalet på LinkedIn eller på andre måder.
Derfor skal din profil stå helt skarpt, og det får du en video om her:
Her er link til artiklen fra Social Selling Company som jeg nævner i artikler
Ansøgningen!
Når du har fundet et job du vil søge, så skal du i gang med at lave ansøgningen.
Det stiller krav til at du er god til at beskrive dig selv - ja, det er her du skal sælge dig dig selv ind. Hvordan du laver dette indhold, findes der et hav af artikler om, så det vil jeg ikke bruge så meget tid på, her kan du hoppe på Google og finde et par artikler.
Jeg vil i stedet fokusere på indpakningen af det indhold som du laver
Her mener jeg at du skal lave dit eget website - og så kan du vælge at supplere med en klassisk ansøgning og CV som PDF.
Du tænker måske nu....et website?
Er det ikke både dyrt og omfangsrigt🤷♂️
Nej, det er på ingen måde dyrt, men ja, det tager selvfølgelig længere tid end at lave et website, men det vil til gengæld stille dig langt stærkere i din jobsøgning - på alle mulige måder.
Hvis du er fokuseret, kan du lave selve websitet på et par dage, så skal der bare fyldes indhold på.
Hvorfor du skal vælge at lave et website og hvordan du gør, det går jeg igennem i denne video.
Det er ikke sådan at jeg er stødt på rigtig mange gode websites der er brugt til jobsøgning, men det er bare endnu en god grund til netop at gøre det!
Jeg fandt dog denne artikel, hvor de lister en del forskellige sites, der er nogen som fungere godt, og andre der ikke gør.
Hvis du beslutter dig for at lave et website, så er der masser af gode skabeloner du kan vælge imellem, så du kan få et flot og simpelt site.
Video
Der er ingen tvivl om at video er et effektivt medie i din jobsøgning, og det gælder både hvis du vil begynde at lave artikler, når du skal søge et job og til dit nye website, som du jo har besluttet dig for at lave 😁
Jeg har ofte brugt video som et pitch, hvis der var en virksomhed jeg rigtig godt ville arbejde sammen med, og det er altid blevet ekstremt positivt modtaget.
Du tænker måske: åh nej...jeg er så dårlig til at skulle lave video 😩
Det er helt normalt, men alle kan lære at lave en god video, og det gør ikke noget du kommer til at sige øhh tre gange, det vil de fleste sket ikke bemærke, de vil fokusere på det du siger.
I denne video viser jeg lidt forskellige tips til at komme i gang med at lave video, og hvordan du kan bruge det i din jobsøgning. Under videoen har jeg lidt forskellige links til artikler der kan hjælpe dig videre.
Her er link til den blog som Thomas fra Videokursus har lavet
Her er link til hans side med udstyr
Du får lige en video med fra Thomas Clausen, der brugte video i sin jobsøgning, og den blev delt rigtig mange gange.
Mød Alec Brownstein - han brugte Google til at søge nyt job
Der er ingen tvivl om digitale medier giver dig muligheden for at tænke kreativt i din jobsøgning, og jeg vil godt slutte af med en god case, som forhåbentlig kan inspirere dig til at surfe lidt rundt på nettet, og få endnu mere kreativ inspiration.
Det er historien om Alec Brownstein, der brugte Google på en ret kreativ måde, og som endte med at han landende sit drømmejob og fik 5,2 mia. eksponering på diverse medier, fordi det var så kreativt.
Det har efterfølgende givet ham en ret god karriere.
Jeg gennemgår hans case her, og så får du også lige et par afsluttende tips til din jobsøgning.
Her kan du se en video som Alec selv lavede, for at vise den case:
Prøv at gå på Google og/eller Youtube og søg på: creative job application, kreative jobansøgninger, etc., så er der masser af inspiration - også på noget som ikke er digitalt.
Opsummering
Det var mit bud på hvordan man digitalisere sin jobsøgning, og hvordan det forhåbentlig kan hjælpe dig til at lande dit næste drømmejob.
Jeg håber det gav en masse god inspiration og ikke mindst: motivation til at digitalisere din jobsøgning.
Vil du se mit webinar om at digitalisere sin jobsøgning, så kan du gør det LIGE HER
Tak fordi du læste med - husk dit digitale fundament er den digitale købsrejse, det er her det hele starter!
Hvis du kunne tænke dig at få flere digitale indspark på daglig basis, så er du velkommen til at følge mig på LinkedIn, og vil du løbende have det bedste samlet i din indbakke, er du meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Har du spørgsmål eller kunne I bruge et digitalt indspark i jeres virksomhed, netværkværksgruppe eller konference, så er du velkommen til at tage fat i mig.
Peter Schjødt, Digital atlet 🏃♂️
tel:+4523246628