Det valg som lynda.com stod overfor, er formentlig også et valg du enten har stået overfor - ellers kommer du formentlig til det snart.
Hvordan får vi implementeret en succesfuld digital transformation af vores produkter og ydelser?
Historien lynda.com
Det er ikke fordi jeg skal fortælle hele historien om Lynda.com, her vil jeg i stedet anbefale at du lytter til podcasten: How I built this - with Guy Raz, en helt igennem suveræn podcast.
Jeg kommer tilbage til den podcast.
I 1995 skriver Lynda Weinman en bog om grafisk design til websites, og det er i en tid hvor der ikke er meget fokus på det grafiske, men mere det tekniske i forhold til at lave websites.
Den bog bliver hurtigt en stor succes, og Lynda begynder at undervise i grafisk design, hun hjælper virksomheder med deres website og kursusvirksomheder begynder at hyre hende ind til undervisning i USA og andre lande.
Lynda møder hendes mand, Bruce Heavin, og sammen begynder de at udvikle virksomheden Lynda.com!
De skriver flere bøger, og begynder at lave deres egne kurser, som bliver en stor succes ✔️
Lynda.com buldre derudad og folk flyver ind fra hele verden til deres kurser, men de begynder også at se begrænsninger i kun at have fysiske kurser, og det er både i forhold til geografi, men det er heller ikke alle der har råd til at deltage.
Dette er første skridt som lynda.com tager, når vi taler om en teknologisk transformation:
De opfinder ikke noget nyt, de gør nøjagtig det samme som deres kurser og bøger, men de udnytter teknologien til at gøre det billigere og tilgængeligt for mange flere - i hele verden!
Det var en kæmpe succes og et stort skridt for lynda.com 💰
...men så kom d. 11. sept. 2001 - terrorangrebet mod USA!
Verdensøkonomien braste og det havde store konsekvenser for de fleste virksomheder (og befolkningen), og det betød færre deltog på kurser og købte deres kurser på VHS.
Det får igen Bruce til at tænke i nye baner: online kurser ⭐️
Det var på mange måder ikke en nem øvelse, da internettet var i sin spæde start og der var ikke meget båndbredde at rode med, men i 2001 havde lynda.com 24 videoer på deres online kursus, og det kostede $25 pr. måned.
Det gik ikke super stærk med at sælge online kurser, men de kunne dog godt fornemme at alle vinde blæste den vej, både det at gå online, men også at tænke i abonnementsmodeller.
Endnu engang er det ikke fordi at lynda.com opfinder et nyt produkt, vi er stadigvæk tilbage til hvor det hele startede: kurser og bøger, som de først videreudviklede med VHS, og nu gør de det samme online.
En anden klassisk historie med samme afsæt: Netflix vs Blockbuster!
Netflix laver præcis det samme som Blockbuster, men de udnytter teknologien til at gøre det nemmere, federe, mere tilgængeligt og til en langt billigere pris 🎯
Lynda og Bruce står med helt samme bekymringer som Blockbuster også stod med:
Hvis de digitalisere fysiske (og VHS) kurser til online, så vil det betyde:
👉 De er nødt til at sælge det billigere end deres kurser og VHS bånd
👉 Dermed vil de kannalabisere deres egne produkter
Deres VHS video kostede $150 og deres online kurser kostede kun $25 pr. måned, så ikke nok med at det vil blive solgt meget billigere, så kunne man "suge" alt viden ud af online kurserne på en måned, og så droppe sit abonnement.
Det er den klassiske udfordring når vi taler om digitalisering af produkter og ydelser!
Omkring 2003-2004 udviklede teknologien sig markant og befolkningen fik hurtigere internet og værktøjerne til at lave online kurser blev bedre, og lynda.com satte på alle måder turbo på deres online kurser, fik investorer ind og det gik hurtigt frem for virksomheden!
Nu tager vi lige et kæmpespring i historien om lynda.com og spoler frem til 2015, hvor de bliver solgt til LinkedIn for....$1.500.000.000 💰🔥
Det er det vi i dag kender som LinkedIn Learning!
Hele historien om lynda.com opsummere ret godt det jeg mener er fundamentet for det at arbejde med digital transformation.
Har du styr på "space"?
I mit arbejde med virksomheder taler jeg om det, at "være stærk i sit space", altså man har en stærk position i en branche - ikke at man behøves at være den største spiller, men man har en markant position.
Nokia er et godt eks. på at eje et space - og så ikke gøre det mere📱
I dag har det aldrig været nemmere at udfordre alle branchers "space", også selvom man ikke har en lang erfaring fra de brancher, men hvis man forstår brugernes adfærd og krav, og bruger teknologien til at imødekomme den!
Der findes flere eks. på det:
Arnold Busck
Når vi taler om det at købe bøger, så har Arnold Busck været en markant spiller i det "space" i mere end 100 år, men teknologien har ændret den måde vi læser bøger på - flere og flere læser på en tablet eller på deres mobil.
Arnold Busck udnyttede ikke den position til at udvikle et Mofibo!
Tesla
Tesla laver biler, der er ikke noget nyt i det, men igen, de udnytter teknologien til at gøre det federe og billigere (på den lange bane)
Det var ikke Ford, Toyota, VW eller andre store bilmærker, som satsede alt på det...før nu!
Apple
Apple stod jo bag mesterværket iTunes, og gjorde det muligt at købe enkelte numre fra et album, men alligevel var de ikke hurtige nok når vi taler streaming i abonnement, og dermed åbnede de døren for Spotify.
Apple er så kommet godt igen på mange andre fronter 📱
Danske Bank er dog et godt eks. med MobilePay, igen, det er ikke nyt at vi overfører penge til hinanden, med MobilePay udnytter Danske Bank teknologien til at gøre det nemmere!
Vupti, så har man over 2 millioner potentielle kunder i sin database (udover man har udviklet til sine eksisterende kunder)
Vil lige nævne et par danske succes virksomheder, som har etableret sig digitalt stærkt i en branche, hvor grundlæggerne ikke kommer fra en stor etableret virksomhed i en branche:
👉 Dinero (nu Visma) - regnskabsystem
Dinero har digitaliseret bogholderen, så de gør det bogholdere altid har gjort, men udnytter teknologien til at gøre det nemmere og billigere!
👉 Familietestamente - opret testamente online
De har helt samme produkt som advokater, bare nemmere og billigere. Et etableret advokatfirma endte med at købe Familietestamente, fordi de ikke selv turde, i tide, at gå ind på det marked...for så skulle de jo sælge deres produkter meget billigere.
Nu blev de tvunget til det, og det kostede mange flere millioner, end hvis de selv havde udviklet det.
I denne video kan du set klip fra et foredrag jeg afholdte for Canons medarbejdere om digital transformation:
Hvad gør du så i forhold til digital transformation?
Det helt korte svar er:
Udviklingen går kun én vej, og som jeg har været inde på: hvis du ikke gør det, så gør dine konkurrenter eller andre det!
Det behøves hverken være dyrt eller kræve en masse resurser - faktisk har vi aldrig haft bedre muligheder for at udvide vores virksomhed, uden det nødvendigvis kræver nye medarbejdere, større kontor, etc.
Jeg har selv afholdt mange workshops om digital transformation, og mine priser på sådan en workshop er ca. kr. 25.000, men alligevel har jeg valgt at digitalisere størstedelen af denne workshop i et online kursus om de aktivt søgende...det koster kr. 699,-
Jeg er jo kun mig selv, så det er begrænset hvad jeg kan nå at afholde af workshops og det arbejde som følger med bagefter, men jeg har en passion og mission om at hjælpe så mange virksomheder som muligt, og alle har budget til dette online kursus.
Nå, men hvad var så svaret på, hvad du præcis skal gøre nu?
Der er selvfølgelig flere veje at gå, men når vi taler om digital transformation, så er det ikke kun at digitalisere produkter og ydelser, det er i høj grad også dit salg og interne processer.
Jeg har lavet en længere artikel med flere videoer om digital transformation, den kan jeg anbefale at du starter med at læse/se, så får du styr på det fundamentale.
Herefter vil jeg anbefale, at i tager fat i nogen som kan hjælpe jer med at få mappet en strategi for jeres digitale transformation, det er pengene værd, og i rigtig mange tilfælde, vil der være en masse ting I kan lave selv, så det ikke kræver et stort budget.
Du er altid velkommen til at tage fat i mig, til en uforpligtende snak, hvis du har brug for at vide lidt mere:
tel:+4523246628
Det var historien om lynda.com, og hvis du have den i detaljer, så kan jeg anbefale, at du finder podcasten:
👉 How I Built This with Guy Raz
Den er på alle podcast platforme, og så skal du finde episode 363 - men, der virkelig mange gode afsnit.
Jeg håber du fik lidt god inspiration og ikke mindst: motivation til at styrke jeres digitale transformation 🎯

Hvis du kunne lide artiklen og har mod på meget mere digital inspiration med fokus på digitale kunderejser, digitalisering og ikke mindst: det mobile medie
...så er du velkommen til at følge med her:
👉 Linkedin - her er jeg mest aktiv, med opslag 3-4 gange om ugen
📱 Podcast - jeg har to podcast, en om digitale kunderejser og en om mobilen
✍️ Blog - på min blog er der masser af digital inspiration og mange cases
Derudover har jeg mit nyhedsbrev, så hvis du vil have masser af konkrete cases og digital inspiration direkte i din inbox, så kan du få det her ⭐️
Hvis du tænker I godt kunne bruge et digitalt indspark i jeres netværksgruppe, konference, ledergruppe, bestyrelse eller målrettet i jeres virksomhed, så kan du læse mere om mine foredrag her.
Mobil: tel:+4523246628
Tak for din tid, jeg ved den er værdifuld 🙏
Hilsen Peter Schjødt, digital atlet






