I det seneste år har det været som om, at alle bureauer har sagt det samme til deres kunder:
Der er en klar rød tråd i langt de fleste annoncer jeg ser på sociale medier, faktisk var det her til morgen 18 ud af 20 annoncer, som havde denne røde tråd:
👉 Jeg skal betale med mine data, for at se noget som kun har ét formål: at sælge mig noget!
Hvis du er på din mobil og godt vil have link til denne artikel sendt til din mail, så udfyld nedenstående og jeg sender det til dig. (du bliver ikke tilmeldt noget nyhedsbrev eller andet)
De bruger annonceformatet "lead ads", hvor man på sociale medier kan klikke på en annonce og så kommer der en formular, hvor dine data er udfyldt, og dem kan du så sende afsted, for at reagere på annoncen.
I de 18 annoncer jeg så her til morgen, og det som fylder det meste af mit newsfeed hver dag, ser jeg primært:
E-bog/Whitepaper 📓
En virksomhed laver en E-bog/Whitepaper på 6-8 sider, hvor overskriften ofte starter med: Få 7 gratis tips til din....
Hvis du godt vil have denne E-bog/Whitepaper, så skal du betale med dine data (så det er altså ikke gratis), og i langt de fleste tilfælde får du 6-8 kedelige sider som reelt set ikke giver meget værdi, og kun har to formål: at få dine data og at du skal kontakte dem for at købe produktet eller ydelsen.
Derudover får du I alle tilfælde end PDF - som vel nok er det mest kedelige og statiske medie man kan bruge, i en tid hvor man har alle dynamiske muligheder, og da vi alle er mere på mobilen, giver det slet ikke mening at bruge en PDF, som er ulæseligt her.
Produkter/Ydelser 🖨
Jeg ser også rigtig mange virksomheder der bruger lead ads til helt almindelig produkter/ydelser.
Forestil dig, at du ser en annonce fra nogen der godt vil sælge dig et kassesystem, og du har kun én mulighed på den annonce, og det er at bede om at de kontakter dig via telefon. Du kan ikke lige læse mere om systemet og virksomheden, du kan kun blive ringet op.
Det vil svare til at jeg kommer ind i en fysisk butik, og de ikke kan hjælpe mig før de har fået min mail 🤷♂️
...eller jeg kommer ind på en webshop, hvor jeg ikke må se deres produkter, før jeg har afgivet mine data.
Det sker selvfølgelig ikke, men det er hvad mange virksomheder gør med disse lead ads.
Det er en stor jagt på data, data, data...og personligt er det ikke en model jeg bifalder, af flere forskellige årsager, som jeg kommer ind på i nedenstående video.
Dette er selvfølgelig min helt subjektive holdning, og nu har jeg lavet nedenstående video hvor jeg går det hele igennem, så er du klædt lidt bedre på til at tage et valg om at bruge leads ads i din markedsføring.
Der er mange rigtig gode aspekter i grundtanken, men også mange alternativer:
Hvis du kunne lide artiklen og har mod på meget mere digital inspiration med fokus på digitale kunderejser, digitalisering og ikke mindst: det mobile medie
...så er du velkommen til at følge med her:
👉 Linkedin - her er jeg mest aktiv, med opslag 3-4 gange om ugen
📱 Podcast - jeg har to podcast, en om digitale kunderejser og en om mobilen
✍️ Blog - på min blog er der masser af digital inspiration og mange cases
Derudover har jeg mit nyhedsbrev, så hvis du vil have masser af konkrete cases og digital inspiration direkte i din inbox, så kan du få det her ⭐️
Hvis du tænker I godt kunne bruge et digitalt indspark i jeres netværksgruppe, konference, ledergruppe, bestyrelse eller målrettet i jeres virksomhed, så kan du læse mere om mine foredrag her.
Mobil: tel:+4523246628
Tak for din tid, jeg ved den er værdifuld 🙏
Hilsen Peter Schjødt, digital atlet