Siden august 2018 har jeg arbejdet med Anders Matthesen på flere projekter, og et af dem var. at udvikle et nyt website, hvor det skulle være muligt at købe og leje hans jubilæumsshow "ANDEN 25", og efterfølgende skulle det kunne indeholde hele Anders´ bagkatalog og kommende produktioner.
Alt er udviklet fra bunden, og vi bruger Vimeo til at hoste alle shows, da vi her har muligheden for at kunne indstille det til at man kun kan se dem på en bestemt URL. Vi er tæt på at være færdige med en ny app, så alle der køber og lejer showet, kan logge ind på en app, hvor de så kan chromecaste showet til deres TV.
I backend kan der ændres på priser, lejeperioder, etc.
Et af mine mål med sitet, var at man skulle kunne leje eller købe showet på under 1 minut - det nåede vi.





